HBK Klubmesterskab 2014-15

29-04-2015 14:15 |  Horsens Badminton Klub |  Bjarne Christensen
Lørdag den 18. april 2015 blev der afholdt klubmesterskaber i Horsens Badmintonklub. Der var fra starten af dagen en summen af forventning og spænding at mærke i hallen. Der var tilmeldte lige fra Miniton-spillere til U19, og det var fedt at se så mange børn og unge i hallen på én gang! 
Det blev fra starten meldt ud, at der ikke måtte blive coachet eller heppet under kampene, når det er et klubmesterskab. Specielt sidstnævnte kunne være svært at lade være med, når en spiller gjorde det godt, men mit indtryk er, at alle var gode til at respektere dette. Hele dagen igennem blev der spillet mange gode, intense kampe, og det var dejligt at se, hvordan spillerne gik til den på banen, og efter en kamp hyggede sig sammen, når der var ventetid til næste kamp.

Der blev sidst på dagen trukket lod om en ketsjer blandt tællerne, og den heldige vinder blev Josva - TILLYKKE!

Nu kan vi se frem til en ny sæson, og når man kigger på dette års klubmesterskab, kan man kun glæde sig til at følge de enkelte spilleres udvikling og vente at se, hvilke nye spændende kampe det kan give til næste års klubmesterskab.
Tak til alle spillere, forældre, bedsteforældre og arrangører til, for mit vedkommende, at gøre årets klubmesterskab til en rigtig god oplevelse!

Se klubmestrene her og nogle stemningsbilleder fra hallen her.

/Berith





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?