Horsens Badminton Klub afholdte generalforsamling d. 31. maj 2018.
I samme forbindelse blev Carl Gerstrøm hædret som æresmedlem af Horsens Badminton Klub.
Carl har stort set besiddet samtlige poster i HBK og har gennem utrolig mange år været meget loyal over for klubben.
Carl har siddet på poster som formand i HBK’s bestyrelse – medlem af halbestyrelsen og han var en af de bærende kræfter da støtteforeningen blev startet op. Han har i sin 3 alder kastet al sin lidenskab på frivillig arbejde i idrætsforeninger – kører land og rige rundt til alle mulige foreningsmøder – og deltager stadig aktivt til HBK’s bestyrelsesmøder.
Man er aldrig gået forgæves når man spørger om hjælp og kan altid forvente at blive mødt med et smil og en positiv indstilling. Sågar til HBK Touren har han gennem mange år trådt i pedalerne og skaffet sponsorer til løbet.
Horsens Badminton Klub har stadig utrolig stor gavn af Carl’s hjælpsomhed i klubben og håber selvfølgelig at han har lyst til at hjælpe til mange år endnu.
Det er derned en stor glæde for klubben at udnævne Carl Gerstrøm til det 5 æresmedlem i HBK.