Holbæk Badminton Klub indgår ny partnerskabsaftale

Holbæk Badminton Klub indgår ny partnerskabsaftale

06-11-2019 07:31 |  Holbæk Badminton Klub |  Ole Colberg
Den lokale badmintonklub retter har netop indgået en partnerskabsaftale med Sparekassen Sjælland-Fyn. 

De to lokale Holbæk-aktører Holbæk Badminton Klub og Sparekassen Sjælland-Fyn har netop indgået en partnerskabsaftale, hvor aftalens økonomiske bidrag skal støtte op om en stabil drift. Og netop en stabil drift er kærkomment, fortæller Ole Colberg, der startede som formand i Holbæk Badminton Klub i marts i år:
 
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at klubben har været igennem en lidt turbulent tid, så nu stiller vi skarpt på at få skabt ro og retning, og så kommer resultaterne – men det skal ske i den rækkefølge. Derfor er vi også rigtig glade for, at sparekassen har valgt at bakke op om klubben, da en stabil drift er altafgørende for, at vi kan få skabt den nødvendige ro omkring Holbæk Badminton Klubs formål.” 

Klubbens formål er at fremme og udbrede kendskabet til badmintonspil og herigennem fokusere på fællesskabet, forklarer formanden og tilføjer:
 
”Vores primære fokus er ikke at stå øverst på vinderskamlen eller kunne fremvise flest trofæer, men at være den bedst mulige klub for vores medlemmer uanset niveau og ambitioner.”  

Lokale rødder
Områdedirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn, Michael Nielsen, fortæller, at sparekassen indgår en partnerskabsaftale med Holbæk Badminton Klub, bl.a. fordi banken ønsker at støtte op om klubbens formål. Han tilføjer, at han personligt har et særligt forhold til klubben:  

”Jeg har selv slået mine folder i Holbæk Badminton Klub igennem flere år, så jeg er rigtig glad for, at vi i sparekassen kan støtte op om klubben og derigennem bidrage til, at badmintonentusiaster – børn som voksne, nybegynder som øvet – kan få god motion og fællesskab på badmintonbanen.” 

Ligesom Holbæk Badminton Klub har sparekassen rødder i Holbæk, og Ole Colberg fremhæver, at det er positivt, at lokale understøtter lokale:  

”Klubben har en lang historie med rødderne godt forankret i Holbæk. Af samme grund er vi også glade for at en anden lokal aktør i form af Sparekassen Sjælland-Fyn vælger at støtte os – det gør en reel forskel i det samlede regnestykke og derfor også for vores medlemmer.”   
 
 
For yderligere information eller spørgsmål – kontakt områdedirektør i Sparekassen Sjælland-Fyn Michael Nielsen på tlf. 59 48 10 54 eller via mail til mni@spks.dk eller formand i Holbæk Badminton Klub Ole Colberg på tlf. 22 60 19 81 eller via mail til formand@hbk.dk. 


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?