Badmintonphoto

FAKTA: De danske VM-spillere

30-07-2018 09:33 |  Badminton.dk |  Jonas Rasmussen
Hvilken VM-kamp har været Viktor Axelsens længste? Hvornår debuterede Carsten Mogensen/Mathias Boe sammen til VM? Og hvilken VM-sejr er Mia Blichfeldts største? Find svaret og mange andre her i gennemgangen af de 17 danske VM-spillere.
Herresingle:
Viktor Axelsen
Hidtidige VM-præstationer:
Deltager ved VM for: Femte gang.
Debuterede til VM: 2013
Antal VM-kampe: 17
Største VM-præstation(er): Guld (2017), bronze (2014) kvartfinale (2015)
Største VM-sejr: Semifinalen 2017 med Chen Long og indledende kamp 2014 mod hollandske Erik Meijs: 21-9, 21-10 – vandt også 21-4, 21-15 over Ville Lang, Finland, i sin VM-debutkamp.
Mindste VM-sejr: Kvartfinalen 2017 mod Chou Tien Chen: 21-18, 20-22, 21-16 
Største VM-nederlag: Semifinalen 2014 mod Lee Chong Wei: 21-9, 21-7
Mindste VM-nederlag: Kvartfinalen 2015 mod Chen Long: 18-21, 29-30.
Korteste VM-kamp:  Hans debutkamp 2013 mod finske Ville Lang: 28 minutter – det er hans eneste VM-kamp under 30 minutter
Længste VM-kamp: Kvartfinalen 2017 mod Chou Tien Chen: 1:14 - også værd at nævne hans kvartfinalekamp 2015 mod Chen Long, som varede 1:05, men blot to sæt.
Viktor Axelsen er 24 år, født 4. januar 1994 og forsvarende verdensmester i herresingle. Han er oprindeligt fra Odense. 

I skrivende stund er Viktor rangeret nummer ét i verden i herresingle. 

Viktor Axelsen har vundet en række store turneringer og mesterskaber, herunder med VM-titlen 2017 som største præstation hidtil. Senest fik han en andenplads ved Indonesia Open efter et finalenederlag til Kento Momota. Desuden har Viktor en OL-bronzemedalje på kappen (2016) og to EM-guldmedaljer, 2016 og 2018, samt en DM-titel fra 2014, alle i single. Han var også med på herrelandsholdet, der vandt guld og bronze til Thomas Cup i henholdsvis 2016 og 218. 

Som blot 16-årig vandt han ungdoms-VM-guld i U19. I 2017 vandt han også Japan Open og India Open. 

Øvrige priser: Ved DRs gallashow Sport 2017 fik Viktor tre priser; BT Guld, prisen for Årets Sportspræstation (sin VM-triumf) samt en kåring som Årets Sportsnavn 2017. Lokalt er han tilsvarende blevet kåret som Årets Sportsnavn på Fyn de seneste to år. Allerede i 2010 blev han kåret som Årets Komet og Årets Fund i dansk idræt.

Anders Antonsen
Hidtidige VM-præstationer:
Deltager ved VM for: Anden gang.
Debuterede til VM: 2017
Antal VM-kampe: 3
Største VM-præstation(er): 1/8-finale 2017
Største VM-sejr: Anden kamp mod indonesiske Tommy Sugiarto 21-15, 21-9
Mindste VM-sejr: Debutkampen mod tyske Fabian Roth 21-15, 21-16
Største VM-nederlag: Og eneste. 1/8-delsfinalen mod Kidambi Srikanth 14-21, 18-21
Mindste VM-nederlag: Samme som største.
Korteste VM-kamp:  Sin anden kamp mod Tommy Sugiarto: 39 minutter
Længste VM-kamp: 1/8-delsfinalen mod Kidambi Srikanth: 42 minutter

Anders Antonsen er 21 år gammel, født 27. april 1997. Han er fra Aarhus, hvor han stadig spiller i dag i Aarhus AB. Desuden er han lillebror til Kasper Antonsen, der også er badmintonspiller og en del af landsholdstræningen.

I skrivende stund er Anders Antonsen rangeret som nummer 16 i verden i herresingle. 

I 2014 og igen i 2016 vandt han prisen som Årets Komet. 

Han har tidligere vundet U19 EM (2015) og er tilmed (dobbelt) forsvarende dansk mester i herresingle (vandt i feb. 2018 og 2017). 

Senest nåede Antonsen til kvartfinalen ved det individuelle EM i Spanien, hvor han dog måtte trække sig forud for kampen mod Jan Ø. Jørgensen som følge af et krampeanfald efter ottendedelsfinalen.

Hans-Kristian Solberg Vittinghus 
Hidtidige VM-præstationer:
Deltager ved VM for: Sjette gang.
Debuterede til VM: 2011
Antal VM-kampe: 12
Største VM-præstation(er): Kvartfinale 2011
Største VM-sejr: Anden kamp til VM i 2011 mod Matthieau Lo Ying Ping, Frankrig: 21-8, 21-14
Mindste VM-sejr: Sin debutkamp mod Hu Yun: 24-22, 21-18
Største VM-nederlag: 1/8-delsfinalen 2017 mod Lin Dan: 9-21, 13-21
Mindste VM-nederlag: Eneste kamp 2013 mod Tommy Sugiarto: 18-21, 21-15, 17-21.
Korteste VM-kamp: Anden kamp til VM i 2011 mod Matthieau Lo Ying Ping, Frankrig: 28 minutter
Længste VM-kamp: Nederlaget til Tommy Sugiarto i 2013: 1:09 

Hans-Kristian er 32 år gammel, født 16. januar 1986. Han er oprindeligt fra Frederikshavn, men spiller i dag for Solrød Strand. Hans-Kristian er i skrivende stund rangeret som nummer 23 i verden i herresingle. Ved sidste års EM (2017) i Kolding vandt han bronze. Desuden har han tidligere vundet Spanish Open (2013), Belgian International (2014), Scottish Open (2015) og Australia Open (2016).

Rasmus Gemke
Spiller sit første individuelle senior-VM

Rasmus Gemke er 21 år, født 11. januar 1997. Han er oprindeligt fra Viby J og spiller i dag for Skovshoved.

Han spiller sit første individuelle senior-VM i år. 

I skrivende stund er han placeret som nummer 30 i herresingle på verdensranglisten. 

Sidste år vandt Rasmus Gemke Bitburger Open og Finnish Open, og i april i år fik han en andenplads ved Orleans Masters.
Damesingle:
Mia Blichfeldt
Hidtidige VM-præstationer:
Deltager ved VM for: Anden gang.
Debuterede til VM: 2017
Antal VM-kampe: 3
Største VM-præstation(er): 1/8-delsfinalen
Største VM-sejr: Sin debutkamp mod tyske Fabienne Deprez: 21-10, 21-12
Mindste VM-sejr: Anden kamp mod japanske Sayaka Sato: 21-14, 14-21, 21-18
Største VM-nederlag: Og eneste. Tredje kamp mod Carolina Marin: 7-21, 11-21
Mindste VM-nederlag: Samme som største.
Korteste VM-kamp: Sin debutkamp mod Deprez: 29 minutter
Længste VM-kamp: Tresætteren mod Sato: 61 minutter

Mia Blichfeldt er 20 år gammel, født 19. August 1997 og fra Solrød Strand, hvor hun stadig spiller. 

I skrivende stund er hun rangeret som nummer 19 i verden i damesingle. Dermed blev hun nyligt den første danske damesingle, der bryder ind i top 20 på verdensranglisten i fem år (http://badmintonpeople.dk/wwwPublic/Club/News/Detail/default.aspx?clubid=3547&m=6046459) . 

Endvidere har Mia Blichfeldt præsteret at blive den yngste danske mester i damesingle nogensinde, da hun vandt titlen i 2014 i en alder af 16 år. Året før, i 2013, blev hun kåret som Årets Komet. Senest vandt hun bronze ved EM 2018. I 2017 vandt hun Spanish International, Swedish Open og blev nummer to ved Scottish Open.

Line Kjærsfeldt
Hidtidige VM-præstationer:
Deltager ved VM for: Femte gang.
Debuterede VM: 2013
Antal VM-kampe: 7
Største VM-præstation(er): Anden runde i 2017, 2015 og 2014
Største VM-sejr: Første kamp i 2015 mod irske Chloe Magee: 21-18, 21-10
Mindste VM-sejr: Første kamp 2017 mod ukrainske Maria Ulitina: 21-15, 21-19
Største VM-nederlag: Anden kamp 2017 mod Akane Yamaguchi: 6-21, 13-21
Mindste VM-nederlag: Anden kamp 2015 mod indiske P. V. Sindhu: 21-11, 17-21, 16-21
Korteste VM-kamp: Første kamp 2014 mod nigerianske Grace Gabriel: 29 minutter
Længste VM-kamp: Kampen mod Sindhu 2015: 50 minutter

Line Kjærsfeldt er 24 år gammel, født 20. april 1994. Hun er oprindeligt fra Aarhus, men spiller i dag for Team Skælskør-Slagelse. 

I skrivende stund er hun rangeret som nummer 26 i verden i damesingle.

Hun har vundet EM-bronze i år og i 2016. I 2015 vandt hun Scottish Open i damesingle. Samme år vandt hun Copenhagen Masters. Hun har desuden vundet DM to gange (2015 og 2016).

Klik her og se hele damesinglelodtrækningen

Herredouble:
Mathias Boe/Carsten Mogensen
Hidtidige VM-præstationer - som konstellation:
Deltager ved VM sammen for: tiende gang 
Debuterede til VM som konstellation: 2005
Antal VM-kampe (sammen): 25
Største VM-præstation(er): Sølv ved VM 2013, hvor de tabte 13-21, 21-23 til Ahsan/Setiawan. Bronze i 2014 i Ballerup, hvor de tabte 12-21, 18-21 til Lee Yong Dae/Yoo Yeon Seong.
Største VM-sejr: Første kamp 2011 mod canadiske Adrian Liu/Derrick NG: 21-5, 21-10
Mindste VM-sejr: I semifinalen 2013 mod Kim Gi Jung/Kim Sa Rang, Sydkorea: 21-23, 21-18, 21-18
Største VM-nederlag: Kvartfinalen i 2010 mod Cai Yun/Fu Haifeng: 11-21, 18-21
Mindste VM-nederlag: Kvartfinalen i 2011 mod Mohammad Ahsan/Bona Septano: 18-21, 21-18, 22-24
Korteste VM-kamp: Første kamp 2012 mod Escueta/Magnaye, fra Filipinerne, som de vandt 21-11, 21-10: 22 minutter
Længste VM-kamp: Semifinalen 2013 mod Kim Gi Jung/Kim Sa Rang, Sydkorea: 1.14

Mathias Boe er 38 år gammel, født 11. juli 1980. Han er oprindeligt fra Frederikssund og spiller i dag for Odense OBK. 

Carsten Mogensen er 35 år gammel, født 24. juli 1983. Han er oprindeligt fra Roskilde og spiller i dag for Skovshoved. 

Makkerparret er i skrivende stund rangeret som nummer tre i verden i herredouble. 

Sammen har de to en lang karriere bag sig. Makkerskabet har blandt andet budt på en sølvmedalje ved OL (2012), en sølvmedalje ved VM (2013) og en VM-bronzemedalje (2014). De har desuden vundet DM i herredouble fem gange (2008, 2009, 2010, 2015 og 2016) samt EM-guld to gange (2012, 2017). Tidligere på året fik makkerparret en andenplads ved All England, hvilket de også gjorde i 2010. I 2011 vandt de All England. Desuden har Boe en lang række øvrige vundne turneringer på kappen. 

Mads Pieler Kolding/Mads Conrad-Petersen
Hidtidige VM-præstationer - som konstellation:
Deltager ved VM sammen for: Fjerde gang
Debuterede til VM som konstellation: 2014 (begge var dog med ’11 og ’13. Kolding i mixeddouble med først Julie Houmann og så Kamilla Rytter Juhl og Conrad i HD med først Jonas Rasmussen, så Rasmus Bonde.)
Antal VM-kampe som konstellation: 7
Største VM-præstation(er): Kvartfinale 2017
Største VM-sejr: Anden kamp 2017 mod taiwanesiske Lu Ching Yao og Yang Po Han: 21-12, 21-12
Mindste VM-sejr: Deres VM-debut som konstellation mod russisk Ivanov og Sozonov: 21-18, 21-18
Største VM-nederlag: Kvartfinalen 2017 mod japanske Kamura og Sonoda: 13-21, 21-23
Mindste VM-nederlag: Anden kamp 2015 indonesiske Pratama og Saputra: 21-17, 19-21, 29-21
Korteste VM-kamp: Første kamp 2015 mod indiske Pranaav Jerry Chopra og Akshay Dewalkar: 34 minutter
Længste VM-kamp: Anden kamp 2015 (som de tabte tæt) mod engelske Ellis og Langridge: 1:29

Mads Pieler Kolding er 30 år gammel, født 27. januar 1988. Han er oprindeligt fra Holbæk, men spiller i dag for Skovshoved. 

Mads Conrad-Petersen er 30 år gammel, født 12. januar 1988. Han er oprindeligt fra Brørup nær Vejen, men spiller i dag for Skovshoved. 

Makkerparret er i skrivende stund rangeret som nummer seks i verden. 

I 2016 vandt de EM-guld efterfulgt af sølv de seneste to år. DM vandt de i herredouble i 2014. Desuden har de været spillet med helt fremme i en række Superseries-turneringer, hvor de har landet flere andenpladser. Blandt andet til Hong Kong Open (2017), French Open (2015) og India Open (2015).

Navnlig Kolding er desuden også en ferm mixeddoublespiller, og på samvittigheden har han blandt andet to DM-titler, den ene med Kamilla Rytter Juhl fra 2015 og den anden med Maria Helsbøl fra 2011. 

Kim Astrup Sørensen/Anders Skaarup Rasmussen
Hidtidige VM-præstationer - som konstellation:
Deltager ved VM sammen for: Fjerde gang.
Debuterede til VM som konstellation: 2014
Antal VM-kampe som konstellation: 4
Største VM-præstation(er): 1/8-delsfinalen i 2015 
Største VM-sejr: Første kamp 2015 mod indonesiske Andrei Adistia og hendra Aprida Gunawan: 21-17, 21-17
Mindste VM-sejr: Samme som største.
Største VM-nederlag: 1/8-delsfinalen 2015 mod Fu Haifeng og Zhang Nan: 16-21, 17-21
Mindste VM-nederlag: Første og eneste kamp 2017: 24-22, 13-21, 12-21
Korteste VM-kamp: 1/8-delsfinalen 2015 mod Fu Haifeng og Zhang Nan: 39 minutter
Længste VM-kamp: Deres VM-debutkamp mod taiwanesiske Chen Hung Ling og Lu Chia Pin: 1:03

Anders Skaarup er 29 år gammel, født 15. februar 1989. Han er oprindeligt fra Odder nær Aarhus. I dag spiller han for sin ungdomsklub, Højbjerg, efter en årrække i Team Skælskør-Slagelse. 

Kim Astrup er 26 år, født 6. marts 1992, fra Videbæk (Herning), spiller i dag for Team Skælskør-Slagelse.

Makkerparret er i skrivende stund nummer otte på verdensranglisten. De vandt senest guld ved EM i Spanien i år – sidste år vandt de bronze. Desuden er de forsvarende danske mestre (2018). Tidligere i år fik de en andenplads ved India Open. Sidste år vandt parret blandt andet German Open og Bitburger Open.

Klik her og se hele herredoublelodtrækningen

Damedouble:
Sara Thygesen/Maiken Fruergaard
Hidtidige VM-præstationer - som konstellation:
Deltager ved VM sammen for: Anden gang.
Debuterede VM: 2017 (Thygesen spillede desuden mixeddouble med Mathias Christiansen. De tabte i anden runde).
Antal VM-kampe sammen: 2
Største VM-præstation(er): 1/8-delsfinalen i 2017
Største VM-sejr: Og eneste. Først spillede kamp 2017 mod franske Emilie Lefel og Anne Tran: 19-21, 21-14, 21-11
Mindste VM-sejr: Samme som største.
Største VM-nederlag: Og eneste. 1/8-delsfinalen mod koreanske Jung Kyung Eun og Shin Seung Chan: 18-21, 20-22
Mindste VM-nederlag: Samme som største.
Korteste VM-kamp: 1/8-delsfinalen: 55 minutter
Længste VM-kamp: Deres VM-debutkamp mod franskmændene: 1.06

Sara Thygesen er 27 år, født 20 januar 1991. Hun er oprindeligt fra Fredericia, men spiller i dag for Skovshoved. 

Maiken Fruergaard er 23 år gammel, født 11. maj 1995. Hun er oprindeligt fra Odense, men spiller i dag for Solrød Strand. Som U19-spiller blev hun ungdomseuropamester i mixeddouble med David Daugaard (2013)

Parret er i skrivende stund rangeret som nummer 18 i verden. De er for andet år i streg forsvarende danske mestre i damedouble (2017 og 2018). Ved EM 2018 vandt de bronze. Det samme gjorde de i 2016. De har desuden også vundet Belgian International (2015) og Swedish Masters (2016).
Niclas Nøhr/Sara Thygesen
Deltager ved VM sammen for: Anden gang
Debuterede VM: 2014 og har ikke spillet VM sammen siden da
Antal VM-kampe sammen: 2
Største VM-præstation(er): Anden runde i 2014
Største VM-sejr: Og eneste. Først spillede kamp 2014 mod australske Ross Smith/Renuga Veeran: 19-21, 21-8, 21-16
Mindste VM-sejr: Samme som største.
Største VM-nederlag: Og eneste. Anden runde mod kinesiske Liu Cheng/Bao Yixin: 13-21, 19-21
Mindste VM-nederlag: Samme som største.
Korteste VM-kamp: Kampen mod kineserne: 33 minutter 
Længste VM-kamp: Kampen mod australierne: 45 minutter

Niclas Nøhr er 26 år, født 2. august 1991. Han er oprindeligt fra Møn, men spiller i dag for Solrød Strand.

Parret er på verdensranglisten fra uge 29 rangeret som nummer 21 i verden. De er forsvarende danske mestre i mixeddouble (2018). Sara har desuden vundet DM i mixeddouble med Mathias Christiansen (2017) og Anders Skaarup (2012). 

Endvidere har parret vundet EM-sølv i 2016. I år har de vundet Orleans Master og fået en andenplads ved German Open.  

Mathias Christiansen/Christinna Pedersen
Debuterer som konstellation ved VM i år. Sidste år spillede Mathias Christiansen sit første VM sammen med Sara Thygesen.

Mathias Christiansen er 24 år, født 20. februar 1994. Han er oprindeligt fra Bornholm, men spiller i dag for Greve. 

Christinna Pedersen er 32 år, født 12. maj 1986. Hun er oprindeligt fra Aalborg, men spiller i dag for Skovshoved. 

Makkerparret har spillet sammen i cirka ét år. Siden da har de spillet sig op på en ranglisteplacering som nummer fem i verden. Parret vandt sølv ved EM i år, og de har også vundet India Open 2018. Desuden fik de en andenplads ved Hong Kong Open 2017 og China Open 2017. 

Foruden mixedkonstellationen har begge spillet double i mange i år. Imidlertid har Mathias Christiansen nyligt dedikeret sig fuldt ud til mixedkategorien. Han og herredoublemakkeren gennem et årti, David Daugaard, spillede Indonesia Open som deres sidste turnering sammen. I 2017 blev han desuden dansk mester i mixeddouble med Sara Thygesen.

Christinna Pedersen har i en årrække spillet sammen med Kamilla Rytter Juhl, med hvem hun har en pæn portion titler på kappen sammen med, herunder alene i år: All England-vindere og Malaysia Masters-vindere. I 2016 vandt de OL-sølv. I 2012, 2014, 2016, 2017 vandt de EM-guld. I mixed-kategorien har Christinna Pedersen endvidere to VM-bronzemedaljer i konstellation med Joachim Fischer (2009, 2014). I damedouble to bronze (2013, 2017) og en sølv (2015). 

Klik her og se hele mixeddoublelodtrækningen

VM i Nanjing, Kina, spilles fra mandag den 30. juli til søndag den 5. august. De første danske spillere skal i kamp på mandag, og du kan se de på nuværende tidspunkt planlagte kampe her.


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?