Badmintonphoto

TSS vinder topkamp efter Golden Set-sejr i fjerde runde af Badmintonligaen

27-11-2018 22:54 |  Badminton.dk |  Jade Wittenkamp
Med en sejr i Golden Set vandt Team Skælskør Slagelse topkampen over Vendsyssel på udebane i Badmintonligaens runde fire. En runde, der bød på spændende holdkampe over hele linjen, og bragte sidste års vindere af ligaen længere op mod tops i tabellen

Aftenens kampe i Badmintonligaen gav spænding til det sidste, da flere holdkampe bød på tætte tre-sættere, mens to opgør bød på Golden Set-afgørelser.

Et af de Golden Set blev spillet i Nordjylland i topkampen mellem Vendsyssel og Team Skælskør Slagelse. Her startede kampen ud ganske lige, og de to hold fulgtes pænt ad frem til stillingen 3-3, hvorefter holdkampens afgøres skulle falde i et Golden Set. 

Det sidste slag stod i herresingle mellem TSS’ Mark Caljouw og Vendsyssels Raul Must. Dagens mand i skysovs blev TSS’ Mark Caljouw, der både formåede at vinde 1. herresingle, men også Golden Set-afgørelsen med 21-16 – endda på udebane. TSS står nu lige med Vendsyssel i tabellen.


Også Aarhus AB og Greve måtte ud i Golden Set-afgørelse. Her havde Aarhus ellers bragt sig foran 2-0 på hjemmebane, men Greve holdt fast. Efter en sejr i herredouble til Greve i form af David Daugaard/Mathias Christiansen på 21-17, 21-11 var stillingen altså 3-3.

Afgørelsen skulle stå i mixeddouble, hvor engelske Ben Lane/Jessica Pugh vandt sættet 21-16 for Aarhus, der kunne juble over en sejr på 4-3 på hjemmebane.


Sidste års vindere af Badmintonligaen, Skovshoved, mødte Solrød Strand på hjemmebane. Her bragte de rutinerede Skovshoved-herrer holdet foran med 2-1 efter en sejr i herredouble til Carsten Mogensen/Mads Conrad-Petersen på 15-21, 21-17, 21-15 og en sejr til Rasmus Gemke over Hans Kristian Solberg Vittinghus i 1. Herresingle 12-21, 21-14, 21-15.

Mette Poulsen/Christinna Pedersen vandt damedouble 21-17, 23-21 og sikrede Skovshoved sejren med 4-2, og holdet rykker dermed foran Solrød Strand i stillingen.


I Højbjerg skulle Gentofte forsøge at trække point fra hjemmebaneholdet, men Højbjerg var stensikre og tog sejren med 5-1. De beholder derfor deres plads foran Gentofte i tabellen.

Det ene point Gentofte skaffede var i damesingle, der var en gentagelse af Junior EM-finalen mellem Amalie Schulz og Line Christophersen. Her snuppede den nyligt kårede UVM-sølvmedaljetager Line Christophersen sejren med 15-21, 21-19, 21-19.


De to bundhold Værløse og Odense OBK kæmpede også en brav kamp i Værløsehallerne, hvor 4 ud af 6 kampe var tre-sættere. Tre af kampens tre-sættere faldt til hjemmeholdets fordel, der endte med at vinde holdkampen 5-1. 

Det var Ditlev Jæger Holm, der sigende for kampen, vandt i tre sæt 14-21, 21-15, 21-19 og sikrede Værløse sejren.

Næste runde af Badmintonligaen spilles allerede fredag d. 30. November, hvor alle hold igen skal spille flere spændende kampe!





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?