Badminton Danmark, Lars Møller

Kvartfinaleballet åbnes med joker-sejr i mixeddouble

07-02-2019 16:54 |  Badminton.dk |  Jade Wittenkamp
Hans-Kristian Solberg Vittinghus/Maiken Fruergaard kæmpede sig i dag i semifinalen ved FZ FORZA/RSL DM 2019. Det uprøvede par fra Solrød Strand besejrede nemlig Alexandra Bøje/Frederik Søgaard i tre sæt.

Endnu en sejr ved dette års udgave af FZ FORZA/RSL DM 2019 kan Vittinghus/Fruergaard noteres for. De spillede op med og slog talenterne Alexandra Bøje/Frederik Søgaard. 

- Jeg synes, vi viser, at vi har det gode spil, der skal til, sagde Fruergaard om semifinalepladsen. 


Kvartfinalen måtte til gengæld ud i tre sæt, før semifinalisterne blev fundet. De to rutinerede spillere fik sig en drømmestart, da de tog første sæt 21-12. Andet sæt var ikke helt så fejlfrit, og Bøje/Søgaard jublede, da de vandet andet sæt 22-20.

- I det første halvandet sæt spiller vi stort set fejlfrit. De laver til gengæld rigtig mange fejl, men jeg bliver en smule stereotyp, og så begynder der at snige sig fejl ind i slutningen af andet, fortæller Vittinghus efter kampen.


Det tredje og afgørende sæt var noget mere lige fra start, men rutinen og erfaringen viste sig at veje tungere i slutfasen. Vittinghus/Fruergaard holdt fast til sidste bold, og de snuppede sættet og en plads i semifinalen med 21-17. 

- Vi skulle have lukket den i to, der havde vi alle muligheder. Men det er sejt af os, at vi holder fast i tredje, hvor vi ellers ikke får en særlig god start. Det var en mental god præstation, og så havde vi det bare mega sjovt. Jeg tror også, det gør, at vi vinder. Presset var på dem, de synes ikke, det er sjovt at tabe til os, der ikke spiller mixed normalt, fortalte Vittinghus med et smil på læben. 


Selvom ”at have det sjovt” er i højsædet er vinderinstinktet ikke gemt væk hos det nye mixeddoublepar.

- Vi har hele tiden sagt, vi vil vinde. Nu ser vi, hvor langt vi kan gå, men vi går selvfølgelig efter guld, sagde Fruergaard efter sejren.

I morgen møder de det topseedede Mathias Christiansen/Christinna Pedersen i semifinalen. Det bliver spændende at se, om de kan tage endnu en sejr i deres jagt på guld. 

Husk at du altid kan følge med på Badminton Danmarks sociale medier:

Facebook: /badmintondk 

Instagram: @Badmintondenmark

Twitter: @baddk
Youtube: Badmintondk
LinkedIn: Badminton Danmark 

#dm2019 #baddk #vielskerbadminton #fzforza #rsl

Hør Vittinghus/Fruergaards reaktion efter sejren lige her


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | LeoVegas SPORT

Delete item?