Badminton Photo; Lars Møller, Badminton Danmark

Spændende semifinaler spækket med stjerner ved FZ FORZA/RSL DM 2019

08-02-2019 13:22 |  Badminton.dk |  Jade Wittenkamp
Kampen om medaljer af fineste karat ved FZ FORZA/RSL DM 2019 skærpes yderligere her til aften. Nu gælder det semifinaler, som byder på spændende konstellationer i doubler og store stjerner over hele linjen. 

Herresinglekategorien byder på en gentagelse af sidste års finale, da Anders Antonsen og Hans-Kristian Solberg Vittinghus møder hinanden. I den anden semifinale møder Jan Ø. Jørgensen, der har vundet mesterskabet tre gange før, Steffen Rasmussen. 


Vittinghus får lov til at bruge lidt længere tid på dagens kontor. Han skal nemlig også i kamp i mixeddouble sammen med Maiken Fruergaard. De møder topseedede Mathias Christiansen/Christinna Pedersen, så det bliver spændende, om ”joker-parret” kan slå de topseedede stjerner.

- Vi har hele tiden sagt, vi vil vinde. Nu ser vi, hvor langt vi kan gå, men vi går selvfølgelig efter guld, fortalte Fruergaard efter kvartfinalesejren. 


Der skal findes en ny mester i damesinglekategorien, og her jagter den topseedede Mia Blichfeldt sit andet Danmarksmesterskab. Hun møder det unge talent Line Christophersen, der også gjorde det godt ved sidste års mesterskaber. 

- Det er fem år siden, jeg vandt i Grindsted, og jeg vil selvfølgelig gerne vinde en DM-titel, men jeg har sagt til mig selv, at jeg tager en kamp ad gangen, sagde Mia Blichfeldt efter sin kvartfinalesejr over Frederikke Lund. 

Den ene semifinale i damedouble byder på et opgør mellem to tidligere makkere og sidste års sølvvindere. Rikke Søby Hansen/Mette Poulsen møder nemlig Julie Finne-Ipsen/Claudia Paredes. I blandt de to par finder man altså tre medaljer fra sidste års mesterskab.


Også herredoublekategorien får sig en ny danmarksmester, da Kim Astrup er skadet. Kampen om finalepladserne står mellem henholdsvis Anders Skaarup/Mads Vestergaard og Lasse Mølhede/Mathias Bay-Schmidt. I den anden semifinale står Mads Kolding/Niclas Nøhr overfor David Daugaard/Frederik Søgaard.

Du kan følge kampene i Ceres Park & Arena fra kl. 17 samt på TV 2 Sport og TV 2 Play. 

PARKERING
Foruden FZ FORZA/RSL DM 2019 i Ceres Arena, der begynder klokken 17.00, spiller AGF på Ceres Park klokken 19.00. Derfor kan det være svært at finde en parkeringsplads, og man skal være forberedt på at holde et stykke væk fra hallen!

Husk at du altid kan følge med på Badminton Danmarks sociale medier:

Facebook: /badmintondk
Instagram: @Badmintondenmark

Twitter: @baddk

Youtube: Badmintondk

LinkedIn: Badminton Danmark
#dm2019 #baddk #vielskerbadminton #fzforza #rsl


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | Badmintonsiden.dk | LeoVegas SPORT

Delete item?