Badmintonphoto

Viktor Axelsen er i All England-finalen

09-03-2019 22:21 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmussen
For første gang nogensinde har Viktor Axelsen spillet sig i en All England-finale. Det skete med en sejr på 22-20, 13-21, 21-9 over den forsvarende vinder Shi Yuqi. Nu venter Kento Momota, der også er i sin første finale ved All England. 

Der var lagt op til noget af en styrkeprøve mellem Viktor Axelsen og Shi Yuqi. Axelsen havde inden aftenens semifinale vundet to ud af tre indbyrdes opgør, men Arena Birmingham styrer Shi Yuqi ofte spillet med sin forrygende offensiv. 

Vil du se Viktor Axelsen og Shi Yuqi samt badmintonsportens øvrige største stjerner? Så køb billet til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR lige her

Heldigvis for dansk badminton stod Axelsen en rigtig flot defensiv gennem størstedelen af kampen. Det fik den andenseedede kineser til at styre boldene ud mod linjerne, som han gennem turneringen har været rigtig gode venner med. Men i denne kamp fløj de langt forbi og ud i grøften.

Derfor var det naturligvis en glad og stolt Viktor Axelsen, vi mødte efter kampen.



I finalen venter verdensetteren og den førsteseedede Kento Momota fra Japan. Han står ligeledes i sin første All England-finale nogensinde. Det er dermed to finalister, som for første gang hver især kan skrive sig i de berømte historiebøger.

Ikke siden 1999 hvor Peter Gade vandt turneringen, har en dansk herresinglespiller vundet All England. Det kan 25-årige Axelsen ændre i morgen, ligesom han gjorde, da han vandt VM i 2017 - ligeledes 20 år efter, at Peter Rasmussen som den seneste dansker havde vundet guld.

Viktor Axelsen vs. Kento Momota spilles i morgen som den sidste finalekamp. Det vil sige, at det kan forventes, at den går i gang ca. klokken 17.00 dansk tid. 

Se finaleprogrammet ved All England lige her

TV 2 SPORT sender alle finalerne ved All England fra klokken 13.00. 


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | LeoVegas SPORT

Delete item?