Badminton Danmark

Vinderne af DM for Senior+ og LM for ungdom er fundet

17-03-2019 18:02 |  Badminton.dk |  Jade Wittenkamp
Der har været knald på mesterskabskampene rundt omkring i de jyske haller i denne weekend, hvor der både har været afholdt RSL/FZ FORZA Danske Mesterskaber for Senior+ og RSL/FZ FORZA LM. Nu er de nye ældste danmarksmestre og yngste landsmestre så fundet. 

Badmintonspillere i alle aldre og på alle niveauer er blevet udfordret i denne weekend. I Herning kæmpede spillerne fra 35+ til 70+ om titlen som dansk mester ved RSL/FZ FORZA Danske Mesterskaber for Senior+.


En af de nykårede danske mestre er Majken Asmussen fra Vanløse Badminton Klub, der vandt damesingle i 35+ E. Hun var glad for den nye medalje, hun fik om halsen:

- Mine forventninger var ikke så høje inden turneringen, men det er jo gået rigtig fint. Det har været en god oplevelse af være med til DM, der har været rigtig fine forhold i Herning, og der har bare været rigtig godt styr på det hele. Og så har der været en fed stemning i hallen. 

- Jeg kunne godt forestille mig at være med igen næste gang, det er jo altid god stil, at den forsvarende mester stiller op, fortalte Majken Asmussen efter hun havde vundet sin nye titel.

De yngste badmintonspillere i Danmark har også været i aktion henover weekenden. Ungdomsrækkerne har fået sig nye landsmestre på alle niveauer, da RSL/FZ FORZA LM 2019 har været afholdt i Hørning, Fredericia, Vejle og Ry.


Stort tillykke til de nye danske mestre og landsmestre!






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?