Badmintonphoto

Udsolgt af partout- og weekend-billetter til DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR

18-03-2019 10:02 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmussen
Vi kan allerede nu melde om udsolgt af partout- samt weekend-billetter til DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR. Det sker under to uger efter, at billetsalget begyndte. Det er dog stadig muligt at købe enkeltbilletter og VIP-billetter til alle dage. 


Tusind tak til alle jer, som allerede nu har sikret jer billet til efterårsferiens største sportevent DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR. Efterspørgslen på billetter til HSBC BWF World Tour Super 750-turneringen har gjort, at vi allerede kan melde udsolgt af to billettyper.

Det drejer sig om partout-billetter og weekend-partout-billetter. Det er billetter, som enten giver adgang til alle turneringens dage eller adgang til semifinale- og finaledagen. 

Det er dog stadig muligt at købe enkeltbilletter til weekendens finaler, så du kan fortsat nå at se spillerne kæmpe om præmiesummen på samlet 775.000 dollars – svarende til over 5 millioner danske kroner. 


Som verdens anden ældste badmintonturnering byder DANISA DENMARK OPEN presented by VICTOR på masser af historie, men også fornyelse. Som den eneste World Tour-turnering samler eventen hele badmintonfællesskabet.

Ungdomsspillere, seniorspillere, paraspillere og special olympics-spillere har mulighed for at blive en del af eventen via vores sideevents, hvor badmintonspillere i alle aldre selv kan komme ud og spille og konkurrere, før de kan sætte sig til rette i Odense Idrætshal og nyde verdens største badmintonstjerner folde sig ud. 


DANISA DENMARK OPEN 2019 presented by VICTOR spilles i Odense Idrætshal i uge 42, 15.-20. oktober. 


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | Badmintonsiden.dk | LeoVegas SPORT

Delete item?