Badminton Danmark, Lars Rønbøg

I aften skal Badmintonligafinalisterne findes

19-03-2019 11:05 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmussen
Badmintonligaen lukker op for 2018/2019-sæsonens semifinaler i aften klokken 19-00 i Solrød og Greve Idrætscenter. Her tager hjemmeholdene imod henholdsvis Team Skælskør-Slagelse og Vendsyssel i kampen om at nå frem til Badmintonligafinalen.

I aften går det løs. For alvor. Badmintonligafinalisterne skal findes, og det bliver de i semifinalerne mellem Solrød Strand vs. Team Skælskør-Slagelse og Greve vs. Vendsyssel. 


Team Skælskør-Slagelse er det eneste hold, som kan gentage en finaledeltagelse fra sidste år, hvorimod det vil være Greves første ligafinale, siden de vandt Badmintonligaen tilbage i 2014. Det vil være første gang nogensinde, at Solrød Strand og Vendsyssel står i finalen af Danmarks bedste holdturnering.
I Solrød får ”tsunamien” besøg af TSS, som slog Skovshoved ud i kvartfinalen. Det er to hold fyldt med profiler, som tæller blandt andet danmarksmestrene Line Kjærsfeldt og Lasse Mølhede, Spain Masters-vinderen Mia Blichfeldt og store navne som Niclas Nøhr, Maiken Fruergaard, Frederik Søgaard, Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Kim Astrup.

Det bliver en højintens kamp, hvor favoritværdigheden er svær at placere.


Det samme kan man sige om de to andre semifinalister, Greve og Vendsyssel, selvom grundspilsvinderne fra Greve vandt med overbevisende 5-1 i det indbyrdes opgør i grundspillet.

Sidste år missede Vendsyssel en plads i finalen, og der hersker vist ingen tvivl om, at nordjyderne ønsker at ændre på det scenarie i denne sæson. 

Badmintonligafinalen spilles mandag den 22. april klokken 18.00 i Frederiksberg Hallerne. Bronzekampen spilles onsdag den 17. april.



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?