Badminton Europe, Mark Phelan

Cathrine Rosengren buldrer ind i kvartfinalen

27-03-2019 12:20 |  Badminton.dk |  Jonas Kildegaard Rasmussen
Den danske parabadmintonspiller Cathrine Rosengren har udspillet sine tre gruppemodstandere i gruppespillet og er nu klar til kvartfinalen ved Turkish Para-Badminton International 2019.

Cathrine Rosengren er på overbevisende manér klar til kvartfinalerne ved den største parabadmintonturnering nogensinde efter sin gruppesejr, som hun sikrede sig i dag ved at vinde 21-10, 21-12 over tyrkiske Aydanur Sen.

- Jeg er kommet videre relativt nemt, og Sen er klart den bedste modstander jeg har mødt indtil nu, så jeg glæder mig til bedre modstand i morgen. Det er primært fra kvartfinalen, at kampene begynder at blive mere jævnbyrdige. Det er mega fedt at være med, for jeg kan godt mærke, at der er mere at spille for, nu hvor PL-kvalifikationen er i gang (kvalifikationen til de paralympiske lege, red.), siger Cathrine Rosengren. 
I går vandt europamesteren 21-4, 21-7 og 21-10, 21-6 over henholdsvis Ivanna Redka og Rosa De Marco, og det sikrede hende førstepladsen i Gruppe B på overlegen vis.

Klar til danmarksmesterskaberne i ungdom? Varm op med vores nye RSL/ FZO FORZA DM Ungdom Badminton Magazine, som du kan læse online lige her

I kvartfinalen møder Greve-spilleren japanske Kaede Kameyama. Den kamp spilles fredag. 

Klik her for at følge Cathrine Rosengrens kvartfinale via livescore


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | Badmintonsiden.dk | LeoVegas SPORT

Delete item?