Badmintonphoto

Viktor Axelsen brager forbi inder og vinder India Open

31-03-2019 14:22 |  Badminton.dk |  Jade Wittenkamp
Efter en velspillet uge i Indien sluttede Viktor Axelsen af i bedste stil ved at vinde over Kidambi Srikanth med 21-7, 22-20. Flot spil sikrede den jublende dansker pladsen på den øverste skammel ved India Open. - Han viser mod, som kun en mester kan, sagde landstræner Jakob Høi.

Ikke et sæt har Viktor Axelsen tabt ved India Open denne uge, og den stime fortsatte han i dag. Han vandt over inderen Kidambi Srikanth i et brag en finale mellem henholdsvis verdens nummer fire og syv, hvor især slutningen på kampen viste Axelsens klasse.

- Det er en flot sejr. Vi er så glade for den måde, han (Viktor Axelsen, red.) forholdt sig på, og vi er vildt oppe at ringe over slutningen på kampen. Det er helt vildt, fortalte landstræner Jakob Høi.


Nemlig slutningen på kampen var noget af det mest spændende. I første sæt havde Viktor Axelsen speederen helt i bund, og han tabte ikke en eneste duel efter opholdet, da han vandt første sæt 21-7.

- Vi var lidt overraskede over, at der ikke kommer mere fra Srikanth. Første sæt bliver aldrig rigtig spændende, fordi Viktor sætter sig fuldstændig på kampen efter 11. Det er som om inderen bare prøver at spille sig ind og forbereder sig på et tredje sæt, sagde Jakob Høi.


Og forberedelsen fra inderens side var godt givet ud, da han i andet sæt bed fra sig med hårde smash i gulvet, så han til sidst fik en sætbold til 20-18 i indisk favør.

Så viste Axelsen ellers mod og kølig attitude, da han trådte frem på banen og læste spillet, så han fik matchbold på 21-20. Kun en enkelt var nok for danskeren, der lukkede andet sæt og finalen med 22-20, så han jublende og smilende kunne gå fra banen som vinder. 

- På de sidste tre satser Viktor på, hvad han tror, der sandsynligvis kommer til at ske. Han viser mod, som kun en mester kan ved 18-20, og så laver han en netruller på 19-20. Generelt den måde han lukker kampen på, er på et højt niveau. Der er kun masser af ros til Viktor i dag, det er virkelig flot spillet mod en mand, der normalt er god i vind og er god til at tage initiativ, udtalte landstræneren. 


Stort tillykke med guldet til Viktor Axelsen!


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?