Nu kan du købe billet til RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019

05-04-2019 12:00 |  Badminton.dk |  Lasse Kjær Hansen
Kulminationen på Badmintonligaen 2018/2019 står for døren, og nu er det muligt at skaffe sig adgang til årets finalebrag mellem Greve og Team Skælskør-Slagelse. Billetsalget til RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019 i Frederiksberg-Hallerne er skudt i gang.

De to mest vindende danske badmintonklubber det seneste årti, Greve og Team Skælskør-Slagelse, har atter spillet sig vej til RSL/FZ FORZA Ligafinalen, og mandag den 22. april skal sæsonens sidste Badmintonligaslag stå.

Ligesom sidste år sker det i Frederiksberg-Hallerne, som danner rammerne om den intime og intense badmintonoplevelse, som Guldkampen gerne er garant for. 

Nu kan du sikre dig en plads på tilskuerrækkerne, så kom med og støt din klub, dit favorithold eller bare for at få dig en på opleveren.

Team Skælskør-Slagelse kommer som gengangere fra sidste års finale, hvor det blev Skovshoved, som endte med at løbe med DM-guldet.

TSS’ernes finalemodstandere i år, Greve, vandt senest de danske mesterskaber for hold i 2016 og træder desuden ind til sæsonens sidste holdkamp som vinder af grundspillet i denne sæson.

På papiret er der ingen tvivl om, at årets guldkamp kan blive et drama uden lige. Hvis du vil sikre dig nogle af de bedste pladser i hallen, drikkevarer hele aftenen og middag forud for finaleopgøret, så tjek vores VIP Lounge-tilbud ud.

Der vil også være mulighed for at købe billetter til kampen i Frederiksberg-Hallerne på dagen, såfremt der ikke er udsolgt.

RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019 spilles klokken 18.00 i Frederiksberg-Hallerne, Jens Jessensvej 16, 2000 Frederiksberg.



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter | Badmintonsiden.dk | LeoVegas SPORT

Delete item?