Lars Møller, Badminton Danmark

TSS vinder RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019!

22-04-2019 21:22 |  Badminton.dk |  Jade Wittenkamp
For første gang siden 2014 løftede Team Skælskør-Slagelse her til aften trofæet som danske mestre for hold, da de slog grundspilsvinderne Greve med 4-2 i RSL/FZ FORZA Ligafinalen 2019.

En bomstille hal, der pludselig fyldes med øredøvende jubel. Sådan lød det i de tætpakkede Frederiksberghallerne fuld af larmende støtter, da TSS’ Marc Caljouw sikrede mesterskabet med 4-2 over Greve. Det er første gang efter to år i træk med tabte finaler.

Hør TSS-træner Steen Pedersens reaktion efter sejren:

Greve-spilleren Dey Subhankar var stærkt presset i første herresingle, han skulle nemlig vinde over Caljouw for at tvinge holdkampen i Golden Set-afgørelse. Men TSS’eren havde kolde nerver, og han tog sejren og titlen til TSS med en spændende slutning på 21-18, 22-20.


Vejen var ellers lagt ud for Greve i starten af holdkampen. Deres kvinder viste sig skarpere end de vestsjællandske, i damesingle tog Michelle Skødstrup først med sikker ketcher en sejr til Greve over TSS’ erstatning for Line Kjærsfeldt, Vanessa Clausen, med 21-4, 21-6.

Hør hvad den unge Greve-spiller havde at sige om sejren lige her:

Også den grevegensiske damedouble Rikke Søby Hansen/Amalie Magelund Krogh gav de fremmødte Greve-støtter noget at juble over. De slog Amanda Högström/Olga Morozova uden meget slinger i valsen med 21-9, 21-12, og sendte Greve foran med 2-0.


Men herfra gik det kun en vej – mod Team Skælskør-Slagelse. Mixeddoublen Frederik Søgaard/Selena Piek sikrede sig først, at det ikke udelukkende blev et Greve-show, da de slog Ditte Søby Hansen/Anders Kristiansen sikkert med 21-16, 21-14. Stillingen var dermed 2-1 til Greve.

Hør her hvad Frederik Søgaard havde at sige om reduceringen:

Kim Astrup/Søren Gravholt forblev ubesejrede sammen, da de slog Greves Mathias Christiansen/David Daugaard med 21-19, 21-15. Astrup har været i Ligafinalen fire gange før uden at vinde sin egen kamp, så i dag blev femte gang lykkens gang. 


Kim Astrup siger "det er en stor ære at løfte pokalen" - hør mere om sejren her:


Anders Kristiansen var "drønærgerlig" efter nederlaget, hør sølvtagerens reaktion:


Jublen var stor i TSS-lejren, da anden herresingle Toby Penty holdte nerverne kolde og lukkede kampen mod Greves Kalle Koljonen med 21-10, 18-21, 21-17, således var TSS foran med 3-2.

Og så var banen ellers ryddet for Marc Caljouw i første herresingle, der blev offer for sejrs-bunke, da titlen blev vundet hjem til Team Skælskør-Slagelse, og holdet løb på banen i ekstatisk jubel.

Stort tillykke til Team Skælskør-Slagelse med titlen som Danmarks bedst hold 2019!





 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?