Mandag er det blevet de danske badmintonspilleres tur til at komme i kamp ved det europæiske svar på OL, European Games. Her får du overblikket over dagens kampe med dansk deltagelse.
Fredag styrede Line Kjærsfeldt den danske fane og de danske atleter sikkert ind på European Games-scenen i Minsk, der markerede åbningen af legene.
Allerede klokken ni var de første danskere på banen mandag i form af Niclas Nøhr/Sara Thygesen, som desværre ikke fik nogen drømmestart.
Den danske mixeddouble, som ellers er forsvarende European Games-vindere, tabte 14-21, 6-21 til de engelske modstandere, Marcus Ellis/Lauren Smith.
Nedenfor har vi samlet en oversigt over de øvrige danske kampe mandag:
Ca. klokken 15: Sara Thygesen/Maiken Fruergaard møder Chloe Birch/Lauren Smith fra England.
Ca. klokken 17.30: Topseedede Line Kjærsfeldt møder Vlada Ginga fra Moldova.
Ca. klokken 18: Anders Antonsen møder kroatiske Zvonimir Durkinjak.
Ca. klokken 19: Mia Blichfeldt møder Katerina Tomalova fra Tjekkiet.
Ca. klokken 20.00: Kim Astrup/Anders Skaarup møder Milosz Bochat/Adam Cwalina fra Polen.
Badmintondelen af legene spilles henover hele ugen, og Badminton Danmark følger naturligvis de danske fjerstjerner og deres kampe i Minsk.