Hans Sørensen

Københavns Badminton Klub og Hans Sørensen inviterer til reception i KBK

15-08-2012 14:01 |  Badminton København |  Badminton.dk

Hans Sørensen – har i flere årtier brændt for badminton og i særdeleshed i regi af Københavns Badminton Klub – KBK - hvilket har gjort Hans til en kendt personlighed overalt i den danske badmintonverden. Hans har i hele sit liv været dybt optaget og engageret i træning af elitespillere, børn samt udviklingen af sporten i almindelighed. Rundt i danske og svenske badmintonhaller er Hans velkendt og pulsen stiger når ”Østerbro-drengen” folder sig ud med kvikke bemærkninger. KBKs ildsjæl er den rette etikette at sætte på Hans! I klubbens historiske udfordringer har Hans altid holdt fanen højt – efter devisen: Det handler om at sætte klubben og holdet højere end sig selv. Det handler om kampånd, engagement og kammeratskab. Det handler om ikke at give op! Hans er klubbens mangeårige næstformand, formand for Eliteudvalget og en igangsætter til mange nytænkende aktiviteter i KBK.

Det og meget mere vil vi gerne fejre og inviterer derfor til reception i Københavns Badminton Klubs lokaler på Krausesvej 12, Østerbro – torsdag den 23. august klokken 15-18.

På gensyn!

Læs invitation her






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?