Indstil kandidater til Årets Kåringer

Indstil kandidater til Årets kåringer

15-12-2022 10:29 |  Badminton Fyn |  Lars Lyskjær

Hej alle fynske klubber


Først og fremmest en kæmpe stor tak for jeres enorme indsats i den første halvdel af sæson 2022/2023 - I er badmintons DNA og har igen vist, hvor stor en kærlighed, I også har til sporten.

Inden vi alle går på juleferie, er der én meget vigtig ting, som vi gerne vil have jer til at forholde jer til og ikke mindst handle på.


Tiden er nemlig inde til kåringer:

Årets badmintonklub, Årets badmintontræner, Årets ildsjæl og Årets ungdomsklub.

Vær' med til at bestemme, hvem der skal kåres!

Indsend Jeres indstillinger indenfor nedenstående områder og kriterier

senest 1/2-2023 til:
tina.soegaard@dgi.dk

Glædelig jul og godt nytår.

DGI Fyn Badminton og Badminton Fyn

 

Årets klub ��

Kriterier:

 

  • Repræsenterer badmintons værdier (oplevelse, glæde, udvikling og fællesskab) gennem sportslige og sociale aktiviteter og tiltag

  • Har medlemsvækst

  • Udvikler sig ved fx at have tilbud for nye målgrupper, endnu bedre tilbud til medlemmer, uddannelse af trænere/ledere, rekruttering af medlemmer og frivillige

  • Har synlige og aktive ledere og frivillige, der formår at samarbejde og udvikle

  • Er synlig i lokalområdet gennem markedsføring og aktiviteter

  • Har gjort en særlig indsats i klubben for at styrke rammerne og fællesskabet for deres medlemmer.

Årets træner ��

Kriterier:

 

  • Er entusiastisk og fungerer som naturligt samlingspunkt og rollemodel

  • Repræsenterer badmintons værdier (oplevelse, glæde, udvikling og fællesskab) gennem sportslige og sociale aktiviteter og tiltag

  • Bidrager med sin relations evne, samt empati til et træningsmiljø, der udvikler hele spillertruppen sportsligt, menneskeligt og socialt – uanset niveau

  • Har formået at fastholde og lave opfølgning på medlemmerne, efter reaktionerne/påvirkningerne fra corona-krisen.  

  • Er bevidst om egen, andres og klubbens udvikling og derigennem skaber et klubmiljø.

  • Har blik for helheden i klubben (forældre, frivillige, ledere, trænere, andre afdelinger) og formår at samarbejde på kryds og tværs.

Årets ildsjæl ��

Kriterier:

 

  • Er et naturligt samlingspunkt, der gør en forskel for den enkelte og fællesskabet

  • Tager og uddelegerer ansvar, og har den gode fornemmelse for de gode bidrag til klubbens miljø

  • Har været et vigtigt aktiv i forhold til at møde medlemmernes, behov og ikke mindst tryghed efter corona-krisen, med motivation og en lyst til at gå det ekstra skridt for medlemmernes deltagelse. 

  • Bidrager med sin gejst og ikke mindst viden, til mere og bedre badminton i lokalområdet

  • Repræsenterer badmintons værdier (oplevelse, glæde, udvikling og fællesskab) gennem sportslige og sociale aktiviteter og tiltag

  • Har øje for og udvikler hele klubben til gavn for badminton igennem samarbejde og en konstant nysgerrighed.

Årets ungdomsklub ��

Kriterier:

 

  • Klubben formår at lykkes med at inddrage de unge i klubarbejdet enten som hjælpetrænere, trænere, frivillige hjælpere eller som unge ledere

  • Udvikler trænere og uddanner ungdomsspillere, så de kan anvendes som hjælpetrænere

  • Klubben har fokus på at starte aktiviteter op til at få nye medlemmer ind i sporten (f.eks. MiniTon) og får nye ungdomsmedlemmer

  • Repræsenterer badmintons værdier (oplevelse, glæde, udvikling og fællesskab) gennem sportslige og sociale aktiviteter og tiltag

  • Medvirker til positiv omtale af badmintonsporten

  • Rekrutterer frivillige ledere og gør en indsats for fastholdelse af frivillige ledere

  • Klubben deltager i holdturnering og andre klubbers åbne turneringer

  • Klubben afholder egne arrangementer med andre klubbers deltagelse






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?