Status fra DGI Badminton, Badminton Danmark og Badminton - Bevæg dig for livet

02-06-2016 17:29 |  Badminton Nordjylland |  Tinne Karlsson Nielsen

Kære badmintonfolk.

Det er længe siden, I sidst har modtaget status om, hvad der sker i Badminton Danmark, DGI Badminton og ”Badminton – Bevæg dig for livet”.

Inden vi går sommeren i møde får I her en status på aktiviteterne og indsatserne.

Vi håber, denne mail fanger din interesse og byder på et indblik i det arbejde, der ligger bag vores samarbejde!

TILLYKKE TIL BADMINTONSPORTEN J

STORT tillykke til de danske herrer, der søndag skrev sig ind i historiebøgerne og vandt VM for hold for første gang nogensinde. Danmark har været i finalen otte gange tidligere ved Thomas Cup, men her er det alle blevet til nederlag. Læs her, hvad landstræner Lars Uhre siger om den store præstation.

BADMINTON - BEVÆG DIG FOR LIVET

·        Markedsføring af klubberne

Fra næste sæson sætter vi for alvor fokus på at hjælpe klubberne med markedsføring og kommunikation. Inden sommerferien sætter vi tre pilotprojekter i værk i Østjylland, Sydøstjylland og Midt- og Vestsjælland.
Kender du til klubber, der mangler en hjælpende hånd til at blive skarpere på kommunikation og markedsføring i bestræbelserne på at få flere medlemmer, så skriv til
Julie på e-mail: jhc@bevaegdigforlivet.dk

·        Voksenbadminton

Et af de helt store satsningsområder i sæsonen 2016/2017 er VoksenBadminton. Det er et stort ønske for mange klubber at få hjælp til at starte træningstilbud op, der kan tiltrække nye voksenmedlemmer (20-60 år) til deres klub. I første omgang har vi beskrevet to træningstilbud, som en del klubber allerede har stor succes med – FleksiFjer og VoksenFjer – så mange andre klubber rundt omkring i landet forhåbentlig også kan få succes med VoksenBadminton.

Derudover videreudvikler vi på træningskonceptet ”BadmintonFitness”. Det bliver en tredelt træning, der består af konditionstræning, styrketræning og badmintonspil. Materialet udformes således, at træningen kan varetages af personer, der ikke har forudgående trænererfaring.

Udover konsulenthjælp i opstartsfasen er vi i gang med at udvikle markedsføringsmateriale, der skal gøre det nemt for klubberne at synliggøre deres nye træningstilbud i lokalområdet og overfor potentielle nye medlemmer. Denne opstartspakke er tilgængelig fra august 2016.

Vil du vide mere om VoksenBadminton er du velkommen til at kontakte Line på e-mail: line.de.place@bevaegdigforlivet.dk – eller på mobil 23 62 77 07

·        Hjemmeside

Vi arbejder lige nu på at få en ny hjemmeside klar, som går i luften til sæsonstart. I vil fra august finde den her: Bevaegdigforlivet.dk/badminton. På hjemmesiden vil I kunne finde al relevant viden inden for bredde-badminton. Der vil ligge diverse værktøjer til klubdrift og udvikling samt information, inspiration og rådgivning til klubberne.

·        Klubudvikling

Overalt i landet er konsulenterne i gang med klubudviklingsforløb. Det er tydeligt, at de mange relationer konsulenterne har skabt gennem telefonsamtaler, besøg og netværksmøder gør, at klubberne nu er parate til at indgå i foreningsudviklingsforløb. I nogle landsdele er efterspørgslen nu så stor, at vi henter eksterne undervisere ind. Det er vigtigt, at det er klubbernes efterspørgsel og ikke konsulentens kalender, der er afgørende for, om vi kan starte et udviklingsforløb. Et udviklingsforløb er med til at sætte en retning i klubben og skabe til og fravalg. Og netop det at få prioriteret og skabt tydelig mål for klubben og bestyrelsens arbejde er altafgørende.  De første erfaringer viser også, at flere af de klubber som indgår i et udviklingsforløb også bliver motiveret til at afprøve nye initiativer og indsatser. Det kan være styrk klubbens træningsmiljø, voksenbadminton eller arbejde videre med markedsføring.

·        Få overblik over klubbens opgaver

Det er titlen på en 3 timers workshop, som konsulenterne tilbyder foreningerne. En af de klubber som har taget imod en workshop er Vejle Badminton. Klubben har fået fire nye ind i bestyrelsen. Der er derfor behov for at få skabt et overblik over klubbens opgaver og prioriteret opgaverne. Samtidig arbejder de nu med at finde den optimale organisation for klubben og sætte navne på de personer i klubben, som har de rigtige kompetencer og lyst til at løfte de enkelte opgaver. Workshoppen kan afholdes som en enkelt aften eller som en del af et Bevæg dig for livet forløb.

ØVRIGE SAMARBEJDSOMRÅDER (DGI BADMINTON OG BADMINTON DANMARK)

·        Badmintonsportens dag

De to foregående år har Badmintonsportens Dag været markedsført fra centralt hold, men desværre med meget varierende deltagelse fra klubberne. Badminton Danmark og DGI Badminton har derfor besluttet, at det i 2016 bliver en noget anden model, der arbejdes videre med. Klubberne kan i 2016 selv planlægge dagen, når det passer dem bedst – sæsonstarten i august eller senere på sæsonen, hvis der f.eks. er lokale forhold at tage højde for. Derfor bliver der ikke i år en landsdækkende kampagne, hvor dagen markedsføres. Fokus i forhold til rekrutteringen er børn og unge, og vokse/seniorer.

Den lokale markedsføring skal klubberne selv sørge for, men arbejdet understøttes med en masse materiale, som klubberne kan bruge, og hente via Badminton Danmark og DGI Badminton.

·        60+

Arbejdsgruppen har afholdt regionsmøder rundt i landet med formænd, bestyrelser og 60+ arbejdsgrupper. Et af emnerne på mødet var brugen af det spørgeskema, som arbejdsgruppen har udarbejdet, for at kunne få viden og indblik i klubbernes aktiviteter og evt. hjælp fra arbejdsgruppen.

 

·        Holdturnering, klassifikation og sæsonplanlægning

Tilbagemeldingerne fra den første sæson med fælles udbud af DGI/BD ungdomsholdturnering er meget positive. Visionen på området er – et fælles reglement og et fælles navn (Ungdomsholdturnering Vestdanmark og Ungdomsholdturnering Østdanmark).

Lige nu arbejdes der med justering af reglementet og en evaluering af sæsonen.

 

Voksenholdturneringsområdet:

Der har været drøftet muligheder for fælles udbud. I øst arbejdes der mellem Badminton Sjælland, DGI Nordsjælland, Midt og Vestsjælland og Storstrømmen) på +50 og +60 hold. I vest er der søgt om mulighed for at ændre holdtype i Serie 1 til 5+3 hold, og i Serie 2 til 4+2 hold.

·        Kort information

-         Der er sket en række ændringer på medarbejderfronten hos både DGI Badminton, Badminton Danmark og Badminton – Bevæg dig for livet.  Læs mere om det her.

·        Den gode historie

Der sker spændende ting rundt omkring i hele landet indenfor badmintonsporten. Læs her nogle af de gode historier fra den seneste tid:

Træning på tværs af klubber

Giv børn og unge badmintonspillere et godt træningsmiljø

Julie Homann Carøe

Kommunikationsansvarlig

Badminton - Bevæg dig for livet

 

cid:image012.png@01D0E707.708B0250

 

Badminton Danmark og DGI Badminton

Mobil: 93 99 07 97 | jhc@bevaegdigforlivet.dk 

dgi.dk/badminton | badminton.dk   

 







 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?