Velkommen til sæson 2012-2013
Håber I alle har haft en god ferie og klar til at lukke døren op for nye som gamle spillere, for gode indøvede rutiner, samt nye tiltag .
Flere konsulentressourcer
Vi har i denne sæson fået tilført flere konsulentressourcer.
Jesper Christiansen tilknyttes Nordvestjylland og er ansat på ½ tid.
Jeg har fået reduceret antallet af midtjyske kommuner således jeg fra denne sæson, ud over Badminton Nordjylland ,skal servicere::
Viborg, Randers, Silkeborg, Favrskov, Nord - og Syddjurs , Århus ,Skanderborg og Odder kommuner.
Jeg glæder mig rigtig meget til de nye arbejdsområder samt Jespers ansættelse.
Det skulle gerne resultere i øget service af de nordjyske badmintonklubber.
Ring eller skriv endelig til os .
Et konsulentbesøg er gratis.
Hvad kan vi hjælpe jer med ?
Vi er klar til at hjælpe klubberne med råd og vejledning indenfor en lang række områder. Det kunne være, at I gerne vil:
• starte nye aktiviteter, tiltag eller et udviklingsprojekt.
• have et klubbesøg med fokus på nye input og ideer .
• have svar på spørgsmål til den daglige drift i klubben.
• vide mere om Badminton Danmarks tilbud til børn, voksne, ældre,motionister, trænere og ledere.
- Opdatér kontaktoplysningerne på Badminton People
Er bestyrelsen ny? Er mailadresser eller telefonnumre ændret? Eller er klubbens oplysninger endnu ikke oprettet i BadmintonPeople?
Brug 5 minutter på at få det gjort, så er du sikker på, at nye spillere kan få kontakt, og du misser ikke vigtige informationer fra bl.a. Badminton Danmark.
Mere info: www.badmintonpeople.dk
- Funktions- og aktivitetsbeskrivelser gør arbejdet lettere
Den nye sæson kan være startskuddet for at lave beskrivelser af funktionerne og opgaverne, der er i klubben.
Der er mange fordele ved at få det skrevet ned, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Det giver overblik, opgaverne bliver lettere at overtage,
og potentielle nye frivillige ved fra begyndelsen, hvad de går ind til.
Kontakt os for at få skabeloner og råd til, hvad beskrivelserne kan indeholde.
- Husk børneattesterne
Få gjort status på børneattesterne på klubbens trænere, ledere og andre med opgaver, hvor de kommer i kontakt med børn under 15 år.
Ifølge Folkeoplysningsloven har alle klubber pligt til at indhente attesterne.
Mere info: www.politi.dk/da/borgerservice/blanketter/
Vi ønsker jer alle en rigtig god sæson.
Venlig hilsen/Best regards
Badminton Danmark
Jesper Christensen
Udviklingskonsulent Vestjylland/ Development Consultant
Mob: +45 22 26 62 31
www.badminton.dk
jech@badminton.dk
Kirsten Leth
Udviklingskonsulent Midt- & Nordjylland / Development Consultant
Mob: +45 28 83 04 05
www.badminton.dk
kile@badminton.dk