Kom på Badmintonefterskole med fokus på talentudvikling

10-03-2017 13:57 |  BadmintonPeople |  BadmintonPeople
Københavns Idrætsefterskole åbner fra skoleåret 2017/2018 en helt ny badmintonlinje med fokus på talentudvikling.

Københavns Idrætsefterskole (KIES) slår fra skoleåret 2017/2018 dørene op for talentfulde badmintonspillere.

Annonce:
allskin.dk - Allskin - Officiel Webshop - Naturlige hudplejeprodukter‎

Hvis du brænder for badminton og har lyst til at afprøve dit talent sammen med nogle af Danmarks bedste trænere, så er Københavns Idrætsefterskoles nye badmintonlinje noget for dig.

De to trænerprofiler Rune Ulsing og Thomas Stavngaard vil være en del af setup'et omkring badmintonlinjen, som starter til august 2017. 

Rune og Thomas er kendte trænernavne i badmintonverdenen og har stor erfaring med talentudvikling. Rune er træner for U15-landsholdet samt cheftræner i Hvidovre Badmintonklub.

Thomas Stavngaard er elitecentertræner i Badminton Danmark. Rune vil stå for meget af den daglige træning, mens Thomas vil bidrage løbende med træninger og koordinering omkring linjen.

Badmintonlinjen på KIES vil i samarbejde med Badminton Danmark udvikle talentfulde unge badmintonspillere fra hele Danmark, og der vil i løbet af skoleåret være gæstetræninger og besøg af nogle af de bedste spillere i Danmark. 

Du får som elev på KIES en helt unik mulighed for at opleve efterskolelivet med kammeratskab, fællesskab og faglige udvikling. 

- Jeg glæder mig over, at KIES fra det kommende skoleår kan tilbyde talentfulde badmintonspillere at kombinere skole med intensiv badmintontræning.  Jeg glæder mig også til at samarbejde med de spændende talentudviklingsmiljøer, der findes i klubberne – hensigten er nemlig, at efterskolelivet kan kombineres med den daglige klubtræning. Den nære tilknytning til klubberne er meget vigtig for KIES, siger Forstander for KIES, Mads Unger Mikkelsen

Også hos Badminton Danmark ser man frem til at kunne tilbyde en unik badmintonoplevelse. 

- Vi er glade for, at KIES nu tilbyder en badmintonlinje, hvor vi ved, at træningen, talentudviklingen samt seriøsiteten for badmintonsporten er i fokus. Det er en super god mulighed for de badmintonspillere, der vil noget med badminton, at tage et år på KIES. Især er det positivt, at badmintonklubberne får mulighed for at arbejde tæt sammen med KIES, så de unge talenter fortsat vil kunne træne i egen klub ved siden af træningen på KIES, siger René Toft, formand hos Badminton Danmark. 

KIES er er skolen for sportslig og personlig udvikling og har som mål, at eleverne udvikler sit potentiale optimalt i gennem hele deres år på KIES.

Kom forbi og se og hør om Københavns Idrætsefterskole, KIES, søndag den 13. november fra kl. 14.00 – 16.00 til åbent hus og vær med til at skrive historie ved at være en del af den første årgang på badmintonlinjen på KIES. Tilmelding på kontakt@kies.dk

KIES er beliggende i Valby Idrætspark og tilbyder i dag håndbold og fodbold som linjefag. KIES er den eneste efterskole i København. På KIES træner eleverne fire gange om ugen på deres idrætslinje og er ved siden af det tilknyttet en klub, hvor de træner og spiller kampe. 


 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?