4 grunde til at begynde til badminton

28-08-2019 08:43 |  BadmintonPeople |  CMS Admin
Savner du aktivitet i din travle hverdag? Hvis din eneste fysiske aktivitet i forbindelse med din hverdag på kontoret hovedsageligt består af gåturen ned til kaffemaskinen og kantinen til frokost, kunne det være en god ide at få gang i kredsomløbet. 
Her kunne svaret snildt være badminton, for det er en sportsgren, som egner til både nybegyndere og de hardcore atleter – og så er det bare en sjov sport at gå til. Herunder får du 4 gode grunde til at begynde til badminton. 

Det er populært
En af de mest populære sportsgrene i Danmark er badminton. Faktisk er der ifølge DGI knap 120.000 aktive spillere på landsplan og med et befolkningstal på knap 5,8 millioner borgere, så er der alligevel en god chance for, at din nabo eller ven selv spiller badminton.  

De mest populære sportsgrene i Danmark
1.Fodbold
2.Gymnastik
3.Svømning
4.Fitness
5.Golf
6.Badminton
7.Håndbold 
8.Tennis
9.Ridning
10.Skydning
Udstyr er billigt
I modsætning til andre sportsgrene som for eksempel golf, er udgifterne til badmintonudstyr og kontingent til badmintonklubben ikke særligt høje. Du kan blandt andet altid starte ud med en billig begynderketsjer til et par hundrede kroner og tage dine rene løbesko på, indtil du finder ud af, om det er en sportsgren for dig. 
Du kan dog altid ansøge om et lån til en ny ketsjer eller nogle nye sko, hvis du har et behov for at fylde tasken med nyt udstyr. 

Det er en social sportsgren
Okay, så det er da herligt at få rørt både arme og ben og ikke mindst at få pulsen op og ringe. Men det må nu også meget gerne være sjovt – ellers føles det bare som en pligt at dyrke motion. Sådan er det dog ikke med badminton, som er en meget inkluderende sportsgren med en stærk holdånd. 
Når du går til badminton, tænker du bare slet ikke over, at det kan være en fysisk hård sportsgren, for du har det sjovt, når du dyrker motion. Og så bliver sport jo lige pludselig til en leg. 

Både som single og double
Badminton spilles som regel én mod én, men ligesom tennis, kan du også spille det som double, hvor du har en partner at spille med. Og da badminton er en social sportsgren med masser af sociale aktiviteter i klubben, kan du også være sikker på, at der vil være masser af aktiviteter ved siden af sporten.  

Badmintons historie
Sportens helt eksakte rødder vides ikke, om end historikere og eksperter mener, at badminton som koncept trækker spor helt tilbage til det oldgamle Grækenland og en række lande i Østen. I sin nuværende form, har sporten dog engelske rødder, hvor britiske soldater tog sporten med sig til Indien (Dengang det var en britisk koloni.)
Sporten blev døbt efter Badminton House, som var navnet på hertugen af Beauforts ejendom i Indien. Og 17 år senere blev legen til en reel sportsgren, da den første badmintonklub blev stiftet. Det var Bath Badminton Club, som blev stiftet i 1877. Og i 1893 blev et dediceret regelsæt nedskrevet af det engelske badmintonforbund. 
I dag er sporten en stor international sportsgren med forbund verden over – ligesom sporten også er en fast del af det olympiske program. 



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?