Sådan bliver du bedre til badminton med disse 3 råd

28-08-2019 08:47 |  BadmintonPeople |  CMS Admin
Det er ikke nogen hemmelighed, at badminton er en sportsgren, som kræver masser af træning og øvelse, hvis du gerne vil blive god til det. Ligesom med tennis og golf, hvor du også bruger udstyr, kræver det tid til at lære den rette teknik. Men udover at sætte tid af til tekniktræning, kan du også gøre en række andre ting for at blive endnu bedre. Disse råd får du her.  

Meld dig ind i badmintonklub
Det bedste, du kan gøre for at blive en bedre badmintonspiller, er at melde dig ind i en badmintonklub. Når du er medlem i en klub, møder du mange forskellige spillere, som altid er klar på en udfordring. Ligeledes finder du også spillere i forskellige niveauer – nogle er på dit niveau, andre under og nogle er måske endnu bedre. Med andre ord, så får du rig mulighed for at udvikle dig.  

Lær af de bedste spillere
Man bliver kun en bedre badmintonspiller ved at begynde at spille mod endnu dygtigere spillere. Du skal altså udfordre dig selv, og det kan du kun, hvis du spiller imod en, som kan give dig masser af udfordring. Er du medlem i en badmintonklub, kan du derfor med fordel udfordre klubmesteren. 
Du kan også se mere badminton i fjernsynet. Læg mærke til, når toneangivende spillere som for eksempel Viktor Axelsen er på skærmen. Hvordan bevæger han benene? Hvordan positionerer han sig i forhold til bolden, når han smasher? Du skal altså lade dig inspirere af andre spillers teknik, men naturligvis altid udvikle din egen personlige spillestil. 

Køb nyere udstyr
Nyt udstyr er ikke lig med, at du fra den ene dag til den anden bliver en elitespiller, men er du i forvejen en ganske afprøvet spiller, så styrker det kun dine fordele. Men hvis du stadig spiller med den samme ketsjer, som du købte i genbrugsforretningen for nogle år tilbage, kan det være en fordel at skifte dit nuværende udstyr ud med noget mere tidssvarende. I badminton udvikler teknologien sig i et ret hurtigt tempo, derfor skal udstyret også udskiftes med jævne mellemrum. 

Prismæssigt er badmintonudstyr dog heldigvis heller ikke det dyreste, og du kommer meget langt for pengene, hvis du har en opsparing. Ellers kan du altid optage et hurtigt lån til et par nye sko eller en ny ketsjer, hvis udstyret trænger til en kærlig opdatering. 

Baggrund: Badminton er en populær sportsgren
Badminton er med sine knap 120.000 spillere på landsdækkende plan en af de mest populære sportsgrene i Danmark. Faktisk er badminton kun overgået af fodbold, gymnastik, svømning, fitness og golf. 

Sporten er ikke særlig gammel, og den moderne badminton har rødder tilbage til Indien i 1800-tallet, hvor britiske soldater tog et ketsjerspil med til den britiske koloni. I 1877 blev den første badmintonklub etableret, og nogle år senere var der skabt et britiske badmintonforbund. 

I dag er der forbund over hele verden, ligesom det også har været en del af de olympiske lege siden 1992. Badminton er i øvrigt en af de sportsgrene, hvor Danmark jævnligt markerer sig i toppen.  



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?