Kom i sommerform til tiden

27-02-2020 09:05 |  BadmintonPeople |  CMS Admin
Der bliver hvert eneste år snakket om at opnå en såkaldt bikinikrop. Men sandheden er, at vi alle sammen har en bikinikrop, når vi ifører os en bikini. At komme i sommerform kan også til dels være lidt vildledende eftersom, at eksperter mm. ikke synes, at vi skal gå efter en sommer og vinterform. Vi burde alle gå efter en helårsform, og være tilfredse med det, som vi nu engang har. 

Men det betyder ikke, at man ikke kan blive lidt motiveret af, at sommeren endelig er på vej. En fest, et bryllup eller noget så banalt som en sommerferie, kan være en god motivationsfaktor for at blive tilfreds med sin krop en gang for alle. 

Find motivationen
Det er ikke altid nemt at finde den der motivation, som alle snakker så meget om. Nogle gange er den så langt væk, som den overhovedet kan komme. 
Af og til så er et lille vægttabs kickstart bare det, som der skal til for at få motivationen op. I en travl hverdag, så kan det hurtigt føles lidt umuligt at få det hele til at gå op i en højere enhed. Når man skal ind i en træningsrutine, så skal man glemme alt eller intet princippet. Hvis du kun har 30 minutter, så brug 30 minutter. Der er lidt langt til fitnesscenteret for 30 minutter, så det er en god idé at anskaffe sig en måtte og et par håndvægte. På den måde kan man lave håndvægte øvelser og øvelser med egen kropsvægt på stuegulvet derhjemme. 

Når motivationen af og til fejler, så er det der hvor, at man skal huske på hvorfor, at man gør det. Man skal altså køre på disciplinen på det hårde og lange dage. 

Den skjulte motion og den skjulte snackarm
Der er mange ting i vores dagligdag, som vi ikke tænker over. Dette gælder både når det kommer til ekstra madindtag og ekstra motion. Man skal på ingen måde undervurdere nogle af tingene. 
Undersøgelser viser, at hvis man spørger folk om hvor meget, at de spiser om dagen, så ved de det sjældent. Eller det vil sige, at de tror, at de ved det. Der blev generelt indberettet alt for lidt, da testpersonerne simpelthen glemte, at de lige havde spist lidt ekstra her og der. 
Så en god idé er aldrig at spise udover sine hovedmåltider, eller kun at spise sine medbragte mellemsnacks. 

Derudover så er der meget aktivitet og motion at hente, hvis vi bare bruger vores krop lidt mere i hverdagen. Foreslå at I går en tur, eller at I mødes i fitnesscenteret i stedet for at sætte jer ned og spise et eller andet altid, når du har aftaler med veninderne. Det er mindst lige så hyggeligt at gå en tur i solen med en to-go-kaffe eller at tage ud og klatre, som det er at sidde ned og snakke i et par timer. Måske vil I endda huske en oplevelse lidt bedre, og have haft det sjovt på en anden måde. 
Andre gode måde kunne være at tage cyklen noget oftere, at stå af bussen et stop eller to før, at tage trappen, eller at løbe hjem fra arbejde en eller to dage om ugen. 

Restituer 
Der er ikke særlig mange som ved eller husker vigtigheden i restitution og søvn. Når vi starter med at træne, så vil vi nogle gange gerne have det hele på en gang, og det skulle helst være sket i går. 
Men søvn er en vigtig del af fremgangen, og mange personlige træner laver også et decideret soveprogram, når de laver trænings- og kostprogrammer. 
Vi restituerer bedst, når vi sover. Når vi sover, så har kroppen fri mulighed for at reparerer og forbedre sig selv. Vi evaluerer dagen, og vores hoved bliver klar til en ny dag. For at optimere vores søvn, er det vigtigt, at vi ligger godt. Om du har brug for en dyr elevationsseng, eller om du sover helt fint i en sovesofa, er helt op til dig. Sørg for at skabe et godt sovemiljø. Skift dit sengetøj jævnligt, luft ud, og fjern tv’et fra soveværelset. 
Søvn er fysiologisk en nødvendighed, og for at dagene kan hænge sammen, så skal vi arbejde på nætterne. 






 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?