Det er ikke længe siden, at spil blev forbundet med dunkle teenagekældre og sociale akavede situationer. Den tid er for længst forbi. Spilleindustrien er på sit højeste nogensinde; brætspil, computerspil og fysisk spil. Men hvorfor er vi så glade for at spille?
Belønningscenter og psykologi
For at spille, må man sætte noget på spil. Det betyder, at der både er chance for at vinde og at tabe. Når vi spiller, gør vi det, fordi vi kan mærke, at der er en belønning på vej, hvis vi vinder. Rent teknisk, så er det vores belønningscentre i hjernen, som udgiver dopamin.
Det er et hormon, som også bliver frigivet, når vi spiser eller tilfredsstiller os selv på andre måder. Jo mere dopamin der bliver frigivet, jo større er sandsynligheden for, at vi vender tilbage til den begivenhed, der udløste dopaminen i første omgang. Vi jagter altså denne summende lækre følelse, som dopamin giver os.
Spilteori
Spilteori og eksperimenter er blevet brugt verden over. Specielt økonomer har benyttet sig af teorien, i håb om at kunne kortlægge en del af menneskets adfærd. Specielt er ét eksperiment blevet brugt flittigt: Ultimatum spillet.
Der er to spillere. Spiller 1 får givet 1000 kr. som spilleren skal fordele mellem de to spillere. Spilleren får ét forsøg til at uddele pengene mellem dem, men personen må selv bestemme hvordan. Hvis spiller 2 godkender, får begge pengene. Hvis spiller 2 afviser, så får ingen af dem pengene.
Eksperimentet viser, at I størstedelen af de tilfælde, hvor spiller 1 deler pengene til sin egen fordel, afviser spiller 2 aftalen. Det betyder, at spiller 2 hellere vil ofre sin egen gevinst, for at spiller 1 ikke skal få så uretfærdig en gevinst. Dette udløser dopamin.
Eksperimentet blev også forsøgt, hvor spiller 1 blev erstattet med en computer. Her viste det sig, at uanset hvor uretfærdigt spiller 1, altså computeren, fordelte pengene, godkendte spiller 2 fordelingen. Behovet for retfærdighed gjorde sig altså ikke gældende med en computer. Dette hænger muligvis sammen med hvornår vi vælger at spille sammen med andre eller alene.
Sport med andre
Vi spiller altså for at få dopamin. Men ud over det, så får vi ekstra dopamin, når vi samarbejder eller spiller sammen. Det kan også give forklaring på, hvorfor holdspil er så populært. Men også spil i sociale anledninger har den samme virkning. Det gælder blandt andet i en sport som badminton, som både kan spilles alene og i hold. Her har det vist sig i lokale klubber, at turneringer kan skabe rigtig gode resultater.
Spil alene
Hvor de sociale resultater kan ses i samspil, kan risikovilligheden ses, når man spiller alene. I onlinespil er det tydeligt at se, ændringen i spillerens adfærd. Risikovilligheden stiger, og det er tydeligt, at jo større man satser, jo større er belønningen af dopaminen.
Da man spiller mod en computer, kommer ens sociale følelser ikke i klemme på samme måde, som hvis man spillede mod en modstander. Dette ser vi også blandt folk som spiller hasardspil online. Hvis du selv vil give casino et skud, så kan de bedst anmeldte danske casinoer findes her. Så behøver du ikke bekymre dig om at føle dig snydt eller uretfærdigt behandlet.
Uanset om du foretrækker at spille mod computeren eller en menneskelig modspiller, så er der kun gode grunde til at spille. Der findes også mange gode brætspil og computerspil, som giver de samme dopamin effekter. Spilleverden er i fuld udvikling, så det er uden tvivl værd at følge med, så man selv kan høste lidt ekstra dopamin.