Landsholdsspillerne bliver hver dag budt velkommen af denne poster

Trænertur til landsholdstræningen i Brøndby - 02.03.22

02-03-2022 21:37 |  Køge Badminton Klub |  Linda Nielsen
Inspirationstur for en del klubbens trænere
Man mærker straks er særlig gejst bare ved indgangen (Os mod verden) og bliver mindet om de store profiler med billeder af alle danske badmintonspillere der er guld- og sølv vindere fra OL og VM.
Vi finder de to billeder af formanden Steen Fladberg fra hans VM guld i HD og VM sølv i MX.
Singletræning
I hallen er der stor intensitet - og det er tydeligt at spillerne virkelig går til den, og de laver næsten ingen fejl.
I dag er det kamp-træning, så der er ikke så meget småspil. Men singlerne spiller på skift 2 mod 1 - og de er helt flade efter de 90 minutters intensiv træning.
Vi er meget heldige på denne tur
Kim Astrup kommer op til os og fortæller om hvordan træningen er for en landsholdsspiller og lidt om havregryn, leverpostejsmadder og kyllingegryde. Den bedste double-øvelse synes han er 'Trold', hvor man spiller 3 mod 2 (hvis dem med trolden, kan vende angrebet). Tænker I kommer til at se denne øvelse i hallen :-)
Da singletræningen er slut, byder Victor Axelsen os alle på chokolade.
Doubletræning
Landstræner for doublerne Jacob Høi sætter double-spillerne i gang og siger derefter Hej til os.
Herefter ser vi en ny og kompliceret udgave af engelsk double. Og doublerne går derefter i gang med kamp-træning.
Tak til cheflandstræner Kenneth Jonassen
Vi får igen besøg - denne gang af cheflandstræner Kenneth Jonassen, der - meget medrivende - fortæller om tilrettelægning af træning med den enkelte spiller, om ugeplaner og sæsonplaner. Om spillersamtaler, opdelt træning og meget mere.
Vi har en del gode spørgsmål til ham, som han besvarede, hvorefter han takkede af.
Vi ser de forskellige udsagn, postere med Hall of fame spillere og opslag om værdier og visioner.
Vi er enige om, at det var en super god dag - og alle fik god inspiration med hjem til træningerne hjemme i klubben.☺️
1000 tak for muligheden og for jeres tid og engagement
- dette er både til dem i Badminton Danmark, der var med til at gøre dagen helt særlig og til jer trænere der kunne deltage (i dagtimerne hvor landsholdstræningen ligger)
Se flere billeder på Facebook - klik her



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | RoPortalen.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk | Folkedanseren.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | ConCor - IT-konsulenter

Delete item?