Skab et godt uderum til badminton

11-03-2021 17:48 |  BadmintonPeople |  CMS Admin
Hvis du holder af et slag badminton på hobbyplan, kan det være en god idé at indrette haven, så den er badminton-venlig. Det kan man gøre på flere forskellige måder, og her giver vi dig et par gode bud. Læs med og kom i gang med kampen!

Når man ikke lige har adgang til professionelle haller eller badmintonbaner, kan det være fint at kunne tage et slag badminton hjemme i haven. Det er en hyggelig aktivitet, når man har gæster, og i børnefamilier er det et kæmpe hit.

Spil morgen, middag og aften
Der er ikke noget som et spil badminton i haven på en lun sommeraften, men når sommermørket begynder at lægge sig, kan det være rart at have lidt lys. Med udendørslamper med solceller får du oplyst din badmintonbane på en pæn, billig og miljøvenlig måde.

Her gør solen arbejdet for dig, og lampen tænder af sig selv, når mørket begynder at ulme. Du kan få solcellelamper i mange forskellige udformninger, så du kan vælge dem, der passer til havens stil. Du kan fx købe nogle smarte spots, som du kan stikke ned i jorden rundt om badmintonbanen, så fjerbolden ikke forsvinder ud af syne.

Tid til en pause
Selvom man bare er hjemme i haven, kan bølgerne alligevel gå højt, når man spiller badminton. Man kan hurtigt få trætte muskler i ben og arme og sved på panden. Derfor er det en god idé at indrette et godt pausehjørne, hvor man kan hvile ud mellem kampene.

Her kan det anbefales at have en liggestol eller to, hvor man virkelig kan læne sig tilbage og genoplade. Liggestole kan fås i mange varianter, og du kan vælge den model, der giver mest mening for dig. Du kan fx få nogle, der er lavet i et materiale, der ikke skal vedligeholdes, og du kan også få liggestole på hjul og stole, som er nemme at stable.

Den komplette badmintonbane
Hvad har du ellers brug for til din badmintonbane hjemme i haven? Jo, du har brug for et stykke græs, hvor der er plads til at spille, og så har du selvfølgelig også brug for ketchere og bolde. Hvad angår boldene, kan det være et godt tip at have rigeligt af dem til rådighed, for de har det med at forsvinde i hække og blomsterbede. 

Et net, som du kan sætte i jorden midt på banen, vil være prikken over i'et til din badmintonbane derhjemme. Det gør det nemlig muligt at forestille sig, at man faktisk er i en professionel setting og spiller en seriøs kamp. Nettet kan nemt fjernes, hvis man bare har lyst til at stå og skyde lidt frem og tilbage til hinanden, så badminton i haven kan være en alsidig fornøjelse. God spillelyst! 



 


 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?