Status på Badminton Danmark - DGI samarbejde

28-02-2016 13:02 |  Badminton Nordjylland |  Tinne Karlsson Nielsen

Kære alle,

 

Vi har igen samlet en status på de mange aktiviteter og indsatser, der er sat i gang i vores samarbejde. I kan i det følgende få en opdatering på de aktuelle ting.

 

Skulle der være spørgsmål eller behov for uddybning på specifikke områder, står vi altid gerne til rådighed.

 

God læselyst.

   

             Badminton – Bevæg dig for livet

 

·         Klubudvikling

Tiden flyver afsted, mange og meget spændende forløb og projekter er sat i søen, konsulenterne gør en kæmpe indsats i deres arbejde med at motivere og sætte gang i udviklingen i badmintonklubberne rundt omkring i landet. Langt de fleste steder bliver vi mødt med nysgerrighed og interesse for udvikling – glædeligt at så mange rundt om i landet brænder for at udvikle badmintonsporten.

 

·         Voksenbadminton

Mange flere voksne skal i fremtiden inspireres til at gribe ketsjeren og få sved på panden i badmintonhallerne rundt omkring i Danmark og dermed opleve glæden ved at spille badminton. Det skal vi selvfølgelig hjælpe klubberne med at opnå.

 

Derfor har vi i et stykke tid indsamlet erfaringer på området ”VoksenBadminton” – badminton for voksne, der gerne vil spille badminton i en klub sammen med andre, der også har valgt badminton som deres regelmæssige motionsform. Der er primært tale om voksne fra 20-60 år, der enten er nybegyndere eller har spillet, da de var yngre og blot skal have støvet ketsjeren af.  

 

Erfaringer fra de klubber rundt om i badmintonlandet, der allerede har succes med at tilbyde VoksenBadminton peger tydeligt på to træningstilbud til voksne motionister, som klubberne har succes med (best practice koncepter) – Fællesspil og Fællestræning.

 

Tanken er i første omgang at være med til at brede disse best-practice koncepter fra de succesfulde klubber ud til mange flere klubber, der også gerne vil sætte gang i VoksenBadminton samt hjælpe klubberne med at komme godt i gang – med udgangspunkt i deres ønsker og situation samt de ressourcer, de har til rådighed. Læs mere om "best practice koncepterne" i vedhæftede fil. 

 

Ud over Fællesspil og Fællestræning har nogle klubber gode erfaringer med at kombinere den traditionelle badmintontræning med en højere grad af fysisk træning (konditions- og styrketræning) end normalt – BadmintonFitness. Derfor er dette også en model, vi arbejder videre med og forsøger at få udbredt til andre klubber. Læs mere om BadmintonFitness i vedhæftede fil. 

 

I næste fase afdækkes og skabes erfaringer inden for FamilieBadminton-området. Vi er derfor meget interesserede i at høre, om du kender til nogen klubber, der med succes har startet badminton op som familieaktivitet - i den ene eller anden form. Ligeledes er vi interesserede i at komme i kontakt med klubber, der kunne være friske på at afprøve FamilieBadminton i deres klub (som et pilotprojekt), så vi på baggrund heraf kan skabe os erfaringer med FamilieBadminton som træningstilbud.

 

Skriv til Line på mail: line.de.place@bevaegdigforlivet.dk, hvis I enten har kendskab til nogle klubber, der har startet FamilieBadminton op, eller som kunne være interesserede i at afprøve det.     

           

            Øvrige samarbejdsområder (DGI Badminton og Badminton Danmark)

·         Sæsonplanlægning

Lidt baggrund for sæsonplanen 2016/2017:

Vores fælles overordnede målsætning for sæson 16/17 er at tilpasse udbuddet af stævner til efterspørgslen. Der har derfor været 2 store udfordringer:

-       at reducere antallet af stævner, da der er for mange aflyste stævner.

-       at antallet af badmintonspillere er faldende


Det har samlet set givet en markant nedgang i antallet af udbudte stævner til sæson 16/17 - både i forhold til udbuddet i sæson 15/16 og i særdeleshed i forhold til antallet af ansøgninger.

Når antallet af stævner bliver væsentlig mindre i 16/17, er det samtidig vores håb, at antallet af deltagere til stævnerne bliver større. Derfor vil klubberne i gennemsnit få flere deltagere til de enkelte stævner.

Mere info – kontakt Jesper på mail: 
jesper.munk@dgi.dk

Den gode historie

Der sker spændende ting rundt omkring i hele landet indenfor badmintonsporten. Læs her nogle af de gode historier fra den seneste tid.

 

-       Træfstævner giver gode oplevelser - læs mere i vedhæftede fil 


 

Eventuelt

 

·         ”Badminton – Bevæg dig for livet” på forårets møder

Foråret står på rigtig mange samlinger rundt om i landet (aktivitetsmøder, repræsentantskabsmøder, årsmøder og konferencer) hvor vores fælles udviklingsenhed ”Badminton – Bevæg dig for livet” gerne deltager i dem alle. Her vil vi sætte fokus på foreningernes muligheder for udvikling. Specielt ift. igangsættelse af træningstilbud inden for området ”VoksenBadminton”, lokal markedsføring af badminton og synliggørelse af klubbernes mange tilbud, udvikling af klubbens træningsmiljø og uddannelse af klubbens frivillige ledere.

 

·         Nyansættelser

Kommunikationsmedarbejder: Badminton – BDFL er pt. i gang med at ansætte en kommunikationsmedarbejder, der får ansvar for den interne og eksterne kommunikation. En af de primære opgaver bliver at få fortalt om – og synliggjort – de mange positive initiativer, der foregår rundt om i landet. Det er vigtigt at disse positive historier om badmintonsportens mangfoldighed bliver synlige og skabe inspiration til andre klubber. Ansættelsen vil ske hurtigst muligt.

 

Lasse Todberg er ansat som badmintonkonsulent i en stilling, der etableret i et samarbejde mellem Badminton Nordjylland, DGI Badminton og Badminton - Bevæg dig for livet. Lasse har tidligere som frivillig lavet en del arbejde i Nordjylland. Lasse er ansat i Anne Kirstines stilling

Lasse kontaktes på: Lasse.Todberg@dgi.dk eller mobil: 25 74 77 11

Velkommen til Lasse.

 

Camilla Broen Pedersen er ansat som badmintonkonsulent i DGI Nordsjælland i den tidligere stilling, hvor Mathias Haulund Jensen var ansat. Camilla startede i begyndelsen af februar.

Camilla kontaktes på: camilla.pedersen@dgi.dk eller mobil: 30 28 13 26

Velkommen til Camilla.

 

Susanne Abild Kodal er ansat som koordinator for badmintonaktiviteterne i DGI Bornholm. Susanne begynder den 1. marts.

Susanne kontaktes på: Susanne.Abild.Kodahl@dgi.dk eller mobil: 29 17 09 26

Velkommen til Susanne.

 


 

Venlig hilsen

 

Nete Andersen

Projektleder

 

Beskrivelse: cid:image012.png@01D0E707.708B0250

 

Mobil: 29 92 95 49 | neteandersen@badminton.dk

DGI Badminton og Badminton Danmark

Badminton Danmark | Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 | 2605 Brøndby

dgi.dk/badminton | badminton.dk


Vedhæftede filer




 

BadmintonPeople.dk | BadmintonPeople.com | BordtennisPortalen.dk | Atletik-Motion.dk | Danseren.dk | BowlingPortalen.dk | KeglePortalen.dk | PetanquePortalen.dk | DJUportalen.dk
ClubPeople.com | Intersite.dk | Foreningsweb.dk

Annoncelinks: Allskin.dk | TTMS Nordic - IT-konsulenter

Delete item?